Spørgsmål/svar
Spørgsmål/svar
Her på siden har vi forsøgt at svare på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål, kan du sende os en e-mail via linket nederst på siden med dit spørgsmål, så vil vi forsøge at svare hurtigst muligt.
Hvor mange deltagere kan jeg have på ét hold?
I kan være lige så mange personer på holdet som I ønsker. Du kan også nøjes med at deltage alene ”på dit eget hold”.
Hvor mange hold kan jeg have?
Som holdkaptajn kan du administrere så mange hold, du har lyst til. Men du kan kun deltage på ét hold.
Hvor og hvornår skal jeg tilmelde mig?
Tilmeld holdet på www.taelskridt.dk – senest den 12. marts 2012.
Hvad koster kampagnen?
Kampagnen koster 62,50 kr. pr. deltager (inkl. moms).
Hvor meget skal jeg motionere?
Som udgangspunkt skal du forsøge, at få 10.000 skridt dagligt. Vi trækker lod blandt alle hold, som har et gennemsnit på 10.000 skridt eller mere i 11 ud af 21 mulige dage.
Hvordan tæller jeg skridt?
Du skal bruge en skridttæller til at tælle dine skridt med. Du kan benytte dem du kan købe hos Dansk Firmaidrætsforbund. Du kan også købe skridttællere f.eks på apoteket, eller hvis du har en Smartphone kan du hente en skridttæller som app til din telefon.
Hvis du ikke har mulighed for at have skridttæller på (f.eks. til svømning, eller når du cykler til og fra arbejde) kan du også omregne din motion til antal skridt på kampagnens hjemmeside. Du skal være tilmeldt og logget ind for at kunne omregne skridt.
Hvordan holder jeg styr på min daglige motion?
Tast dine (eller hvis du er holdkaptajn, dit holds) daglige skridt ind på din personlige side på www.taelskridt.dk. Du kan også sende ind via SMS eller hente et motionsskema til holdet fra hjemmesiden.
Hvis du har en Smartphone, kan du registrere dine skridt på vores mobil webside på: http://m.taelskridt.dk
Hvad tæller med?
Du kan tælle alle de skridt med du går i løbet af dagen, både dem på arbejdet og dem i fritiden.
Hvis du dyrker en aktivitet, hvor dett er svært at benytte en skridttæller (som f.eks. svømning eller cykling) har vi lavet en omregner, som kan regne dine aktiviteter om til ”skridt”.
Du kan først benytte omregneren når du er logget ind på dit hold
30 minutter eller 10.000 skridt?
Sundhedsstyrelsen anbefaler både 30 minutters motion og 10.000 skridt til voksne – Hvordan hænger det sammen?
Overordnet er forklaringen den, at ”de 30 min” er udover den basale daglige fysiske aktivitet, mens de ”10.000 skridt” regner alt med. Læs mere om sammenhængen mellem 30 minutters motion og 10.000 skridt.
Kilde: www.walk-up.dk
Hvordan vinder vi?
Hvis en holddeltager bliver forhindret i at gå f.eks. pga. sygdom, så kan holdet stadig nå målet, hvis de andre på holdet opnår 10.000 skridt pr. dag i mere end 11 dage – svarende til det antal som andre holddeltagere misser.
Vi trækker lod om præmierne blandt alle enkelthold som har opfyldt motionskravene.
Mobil Webside
Du kan hente vores mobil webside her:
http://m.taelskridt.dk
For yderligere spørgsmål: