Dyst

bikeandrun-taelskridt

Virksomhedsdyst

Tør du og din arbejdsplads dyste mod tusindvis af danskere på andre arbejdspladser?

Lav en intern konkurrence på jeres arbejdsplads, og se hvem af jer, der får flest skridt på motionskontoen i Tæl skridt-kampagnen.

I kan undervejs følge med i hvilket hold, der fører internt på arbejdspladsen. Men I kan også følge med i, hvordan det går for andre virksomheder - f.eks. jeres nabovirksomheder, samarbejdspartnere og konkurrenter.

Med virksomhedsdysten får I én samlet faktura for jeres kampagnedeltagelse på arbejdspladsen.


Sådan gør I:

• Kontakt Dansk Firmaidrætsforbund for at få en kode (et virksomhedsID) til hele virksomheden. Koden skal benyttes som betalingskode for kampagnedeltagelsen.

• Send koden videre til alle holdkaptajnerne på arbejdspladsen, som skal benytte den ved tilmeldingen på www.taelskridt.dk senest mandag d. 12. marts 2012.

• Virksomheden modtager efterfølgende én samlet faktura.


Rabat ved flere deltagere

Det koster normalt 62,50 kroner pr. deltager i kampagnen (inkl. moms), men det koster ikke ekstra at deltage i virksomhedsdysten. Til gengæld giver vi rabat, jo flere I deltager:

Priser med rabat for deltagere i Virksomhedsdysten:

0-99 deltagere:

56,25 kr. inkl moms (10 % rabat)

100+ deltagere:

50 kr. inkl moms (20 % rabat)