DSV_HOEJ

Om kampagnen

Lav et hold

I skal samle et hold fra arbejdspladsen, som alle har lyst til at motionere, støtte hinanden og dyste indbyrdes.

Udnævn en holdkaptajn, som tilmelder jer på hjemmesiden, og så er I i gang.

I løbet af de tre uger kampagnen kører, skal I forsøge at gå mindst 10.000 skridt dagligt – både de skridt og den motion I foretager jer på arbejdet og i fritiden tæller med.

I kan omregne forskellige motionsformer, hvor det er svært at benytte en skridttæller, på kampagnens hjemmeside.

Jeres daglige skridt kan I notere på hjemmesiden eller på det resultatskema I kan hente på hjemmesiden.

I kan også indsende skridt via SMS på nummer 1272 (skriv: TS mellemrum og antal skridt og send til 1272).

Hvis du har en smartphone kan du indtaste dine skridt på vores mobilside

Som noget nyt kan du også deltage som enkeltperson på ”dit eget hold”.


Pris

Det koster 62,50 kr. inkl. moms pr. deltager at være med i kampagnen.


Kampagnerabat

Hvis I har deltaget i Arbejdspladsen motionerer-kampagnen i 2011, får I en kampagnerabat på 10 %.

For at opnå rabat skal holdkaptajnen benytte den rabatkode, som udsendes til gamle holdkaptajner inden kampagnestart.

Hvis I ikke har modtaget en kode pr. brev eller e-mail, så kan I kontakte Tæl skridt på kontakt@taelskridt.dk

Rabatten gives kun ved køb og oprettelse af hold, og kan ikke tilføjes senere.


Tilmelding

1. Vælg et holdnavn, og udfyld tilmeldingsblanketten med kontaktoplysninger og vælg egen login-kode (brugernavn/kodeord).

2. Vælg antal deltagere på holdet.

3. Vælg betalingsmåde (via Dankort, faktura, EAN-nummer eller firmabetalt/virksomhedskode).

4. Skriv holdets deltagernavne på hjemmesiden og tilkøb evt. skridttællere m.v.

 

Holdkaptajnen er automatisk oprettet på holdet, men alle andre deltageres navne skal tilføjes. Opretter I mere end ét hold, er holdkaptajnen kun deltager på det første hold.

Holdkaptajnen som opretter holdene på hjemmesiden, kan tildele ”holdkaptajn-rettigheder” til udvalgte deltagere på holdene.

En person kan ikke deltage på mere end ét hold.

 

I behøver ikke at oprette alle deltagernavne på én gang – I kan logge ind og ud, og oprette så mange gange I vil inden sidste tilmeldingsfrist den 11. marts 2012