Motion på arbejdspladsen

Motion på arbejdspladsen hitter. Tag et skridt i den rigtige retning med os!

Vores krop er ikke bygget til stillesiddende arbejde. Den er bygget til at blive brugt og bevæget. Det stillesiddende arbejde er på mange måder en direkte trussel mod vores velvære, og selvom ergonomisk udstyr som justerbare borde og stole hjælper med at belaste mindre, når det ikke fysisk aktivitet til sokkeholderne.

Der er flere store gevinster ved at tilbyde motion på jobbet. Det kan være med til at mindske og forebygge smerter, samtidig med at det styrker det sociale samvær og produktiviteten. Men hvordan implementerer man mere motion på arbejdspladsen? Og hvilke øvelser er nemme at gå i krig med? Bliv klogere på alt dét og meget mere her på siden, hvor vi kigger nærmere på:

  • Hvorfor motion på arbejdspladsen er en god idé.
  • Hvordan du nemt kan implementere det.

Hvorfor er motion på arbejdspladsen en god idé?

Motion på jobbet er en stigende trend, og det er ikke uden grund. Det er nemlig noget, der både kommer virksomhederne og medarbejderne til gode, eftersom det både er fordelagtigt for bentøjet og bundlinjen. Det er altså alt andet end varm luft, men derimod et tiltag, som betaler sig for virksomhederne – bogstaveligt talt!

Med motion på arbejdspladsen sætter du både fokus på den mentale og fysiske sundhed, som indiskutabelt går hånd i hånd. Hvem vil ikke gerne styrke produktivitet og effektivitet og samtidig sænke sygefraværet? Det er de færreste, som ikke vil takke ja til dét tilbud.

Ifølge Syddansk Universitet er ”sunde medarbejdere mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen”. Det er med andre ord en ren win-win situation for alle parter at få mere motion på arbejdspladsen.

Gå med i næste Tæl Skridt kampagne

Tilmeld jeres hold

Derfor er fysisk aktivitet vigtigt for os

I takt med at den digitale udvikling har gjort sit indtog, er vi blevet mere stillesiddende. Langt flere medarbejdere sætter sig dag efter dag i den samme kontorstol ved det samme bord, og der sker ofte kun afveksling i arbejdspositionen, når turen går til toilettet eller kaffemaskinen. Dét skal der laves om på!

Den stillesiddende adfærd er nemlig den primære årsag til, at vi oplever gentagne muskelspændinger og smerter i kroppen. Hvis ikke der bliver rettet op på denne type smerter og spændinger i tide, kan de udvikle sig til ryg- og nakkeproblemer samt spændingshovedpine, som påvirker produktivitet og trivsel i negativ grad.

Søger du tips til fysiske aktiviteter, som kan skabe en aktiv pause i løbet af arbejdsdagen? Vi har faktisk samlet en række spændende, sjove og anderledes aktiviteter, der skaber sammenhold og får pulsen op. Så hvad venter du på? Ryst posen!

GODE GRUNDE TIL AT MELDE DIN ARBEJDSPLADS TIL TÆL SKRIDT

SÅDAN FREMMER DU BEVÆGELSE I ARBEJDSTIDEN

Vil du gerne ændre adfærd og opbygge sundere vaner? I så fald er du endt det helt rette sted. Hos Tæl Skridt er det netop vores mission. Vi ønsker at give dig nogle vaner, som har gavnlig effekt for virksomhederne, medarbejderne og ikke mindst samfundet. Som mennesker er vi dog rigtige vanedyr, hvorfor vi sjældent kan ændre på vaner fra den ene dag til den anden.

Motivation og tilgængelighed er styrende i en adfærdsændring

Så hvordan får du bedst implementeret motion på jobbet? Jo, adfærdsændringer er især styret af de to parametre motivation og tilgængelighed, som refererer til, hvorvidt man vil og kan. Hvis man både vil og kan, er det langt nemmere at fremme en adfærd og dermed skabe en ny vane. Lad os komme med et eksempel, der illustrerer det bedre:

Hvis man har lyst til at bevæge sig, og kan man bevæge sig (og f.eks. ikke er skadet), er det langt nemmere at implementere motion på arbejdspladsen. Det betyder også, at vil man ikke og kan man ikke, er der dårlige udsigter til en adfærdsændring.

Triggers kan give det sidste skub i den rigtige retning

Motivation og tilgængelighed er desværre ikke altid nok til at fordre en adfærdsændring, og derfor er det typisk nødvendigt at gribe fat i ét sidste, men yderst effektivt, værktøj: triggers. Selvom vi har lyst til at bevæge os og kan bevæge os, kan det stadig være svært at komme i gang med det på arbejdspladsen.

Kunsten er derfor at finde og skabe en trigger, der giver det sidste skub. Triggers kan se forskellige ud, men helt konkret taler vi om initiativer, der skal gøre det endnu nemmere at komme i gang. Eksempler på triggers, der skal gøre det nemmere at implementere motion på jobbet, kan være følgende:

  • Lav faste aftaler om, hvornår og hvor aktiviteten finder sted. Det kunne f.eks. være, at der hver dag kl. 10.00 og 14.00 bliver ringet på en klokke, som opfordrer til 5-10 minutters fælles bevægelse i det store mødelokale.
  • Implementér et konkurrenceelement. I kunne f.eks. aftale, at I skal arbejde stående 2 timer hver dag og sætte en lille præmie, eller blot æren, på højkant.
  • Gør det nemt at bevæge sig frem for at blive siddende på sin plads. Hav f.eks. en fitnessklokke hængende et centralt sted på kontoret. Hver gang der bliver ringet på den, skal alle udføre 1-2 minutters fysisk aktivitet ved siden af deres kontorplads.

Triggers kan tage form på forskellig vis, og de enkelte triggers afhænger af virksomheden og medarbejderne. Fælles for de forskellige triggers er dog, at de er utroligt effektive til at fordre en adfærdsændring, hvis også motivationen og tilgængeligheden følger trop.

MOTIVER DINE HOLDKAMMERATER MED PLAKATER, TILMELDINGSLISTER, GODE RÅD OG ANDET GODT

6 FORDELE VED MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN

Vi har allerede vendt, hvorfor det er en god idé at implementere motion på arbejdspladsen. Vi vil dog gerne konkretisere de enkelte fordele endnu mere. Derfor finder du en liste med seks fordele nedenfor:

Motion og bevægelse giver overskud i hverdagen.

Medarbejderne får færre sygedage.

Medarbejderne har det sjovt, mens de får pulsen op.

Motion og bevægelse er et sundt og dejligt afbræk i en, til tider, hektisk arbejdsdag.

Medarbejderne mingler med hinanden på tværs af funktioner og afdelinger.

Nye medarbejdere bliver hurtigere integreret i deres teams og virksomheden.

Det er vigtigt at pointere, at det hverken behøver at være besværligt, uoverskueligt eller dyrt at dyrke mere motion på arbejdspladsen. Det vigtigste fokus er blot, at vi kommer i bevægelse. Det får nemlig pulsen op, hvilket bidrager til en øget forbrænding og et højere energiforbrug. Du behøver ikke nødvendigvis svede; cykling og gang helt roligt kan f.eks. også få pulsen op.

Din hjernes produktivitet og evne til at koncentrere sig og tænke kreativt stiger, når hjertet styrkes, og blodcirkulationen øges. Dét er i den grad også noget, som både medarbejderne og virksomhederne kan drage nytte af.

KICKSTART DE GODE VANER MED TÆL SKRIDT

Det nytter ikke noget at slå for stort et brød op, da du dermed risikerer, at det bliver for uoverskueligt og besværligt at gennemføre. Det handler derfor om at kickstarte med aktiviteter og tiltag, som f.eks. Tæl Skridt, der er relativt nemme at gå i krig med. Med Tæl Skridt kan du let kickstarte de gode vaner på arbejdspladsen. Kampagnen beviser, at små forandringer sagtens kan have stor indflydelse på den fysiske og psykiske sundhed.

For rigtigt mange er det en øjenåbner at blive konfronteret med, hvor få skridt de faktisk går på en arbejdsdag. Til trods for at flere godt ved, at de måske ikke bevæger sig det store på arbejdspladsen, kan det stadig være en presbold at se, hvor lidt det faktisk drejer sig om.

Det betyder ikke, at man skal vimse rundt en hel arbejdsdag eller stå op otte timer i streg. Tværtimod. Det vil de fleste køre død i inden for kort tid. Det handler derimod om at blive mere bevidst om, hvordan vi kan bevæge os bare lidt mere i hverdagen. Tag trapperne i stedet for elevatoren, stå op 1-2 timer hver dag, tag en kort walk-and-talk-pause og meget, meget mere.

Tæl Skridt giver dig mulighed for at ryste medarbejderne sammen og øge den fysiske aktivitet, således både det psykiske og fysiske helbred står stærkt. Vil du også gerne øge trivslen og produktiviteten og samtidig mindske sygefraværet? Så er Tæl Skridt helt sikkert det rette værktøj, der kan kickstarte dét.

Få de friskeste nyheder samt tips og tricks til mere bevægelse i hverdagen med vores nyhedsbrev:

Derfor skal I deltage i Tæl Skridt

Tæl Skridt kampagnen

Tæl Skridt er en landsdækkende kampagne, der handler om at få mere bevægelse, socialt samvær, sundere vaner og lidt venlig konkurrence ind i arbejdsdagen.

Kampagnen varer to uger hver gang, og på de to uger skal deltagerne forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Alle, der når de 10.000 skridt i 8 ud af kampagnens 14 dage, deltager i lodtrækningen om 25.000 kr. 

Tæl Skridt er for alle på arbejdspladsen

Det er bevægelse uden omklædning og en let måde at starte de sunde vaner på. Tæl Skridt-kampagnen indbyder både til konkurrencementalitet og holdånd, når kollegerne dyster med og mod hinanden på tværs af afdelinger og geografi.

Vi klarer det praktiske

I finder ikke en nemmere måde at få hele arbejdspladsen i gang med bevægelse og sunde vaner. Vi tager os af al administrationen, medarbejderne melder sig selv til her på kampagnesitet, og I får kampagnematerialer og gode kampagneværktøjer.

For mange er det en øjenåbner, hvor få skridt de går på en normal arbejdsdag. Særligt folk med stillesiddende jobs skal gøre en ekstra indsats for at nå op på 10.000 daglige skridt. Tæl Skridt-kampagnen giver indblik i, hvad der skal til for at nå de 10.000 skridt og motivation til at få
det gjort.

Tæl Skridt arrangeres af Dansk Firmaidræt i samarbejde
med IT Heroes.

Vigtige datoer i næste tæl skridt kampagne

INDSEND SKRIDT MED MOBILEN

 

Du kan registrere dine daglige skridt fra mobiltelefonen. For at kunne indsende dine skridt pr. SMS skal du have registeret dit mobilnummer på din profil. Det samme mobilnummer kan ikke bruges på flere deltagere. Hvis du sender skridt flere gange på samme dag, lægges tallene automatisk sammen på hjemmesiden. Skridtene bliver registreret på den dag, du sender dem. For at indsende skridt skal du sende en SMS med teksten TS efterfuldt af et mellemrum og antallet af skridt. Beskeden sendes til 1272.

Har du stadig spørgsmål, kan du se de mest stillede spørgsmål og svar her

HåndmMobil

0