Teambuilding aktiviteter og øvelser

Få tips til gode og sjove fællesaktiviteter, der giver jer skridt på kontoen og smil på læben.
Hvad end I leder efter teambuilding øvelser, I kan udføre på kontoret eller i naturen, har vi en masse forslag her på siden.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at få de 10.000 daglige skridt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. For mange af os kan det dog være svært at tage det første skridt, og ikke mindst få bevægelse til at være en fast del af vores hverdagsrutine.

Derfor vil vi her på siden dykke ned i nogle gode teambuilding aktiviteter og øvelser, som ikke kun kan kickstarte de gode vaner og give en masse skridt på kontoen, men samtidig lader dig dyrke sammenholdet med kollegerne.

Bevægelse er sjovt, især hvis det gøres sammen med en god kollega. Samtidig viser forskning, at motion med kollegerne er med til at øge det sociale klima og samarbejde på arbejdspladsen.

Ønsker I derfor at få mere aktivitet ind på jeres arbejdsplads og styrke fællesskabsånden, er Tæl Skridt et godt sted at starte, og med nedenstående teambuilding aktiviteter kan I få et godt alternativ til den typiske gåtur.

Gå med i næste Tæl Skridt kampagne

Tilmeld jeres hold

FÆLLESSKAB OG TEAMBUILDING AKTIVITETER TRODS CORONA

Det er en meget speciel tid, vi befinder os i. Corona har hurtigt vendt op og ned på den normale hverdag. For mange af os er kontorpladsen blevet udskiftet med hjemmekontoret, mens møder hovedsageligt foregår online foran en skærm.

Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi sørger for at holde fast i fællesskabet og få vores daglige bevægelse. Afstand må ikke blive lig med stilstand! Det gode ved Tæl Skridt er dog, at det er fuldstændig corona-sikker kollegamotion.

Teambuilding aktiviteter on the go – Walk and talk i telefonen eller fysisk

En af de enkle måder, hvorpå I kan få bevægelse flettet gnidningsfrit ind i arbejdsdagen, er med en simpel walk and talk. Hvorfor ikke tage jeres næste møde udenfor og få noget frisk luft til hjernen. 

Det vil gøre godt både for jeres fysiske og mentale energiniveau, og ikke mindst være en god måde at styrke relationerne kolleger imellem. I sætter selv grænserne for, hvornår walk and talken skal foregå, hvilken rute I ønsker at gå og selve tidsrammen.

Som teambuilding aktiviteter kan jeres walk and talks således foregå i frokostpausen, hvor I nyder jeres mad i form af en picnic med lidt bevægelse imens, eller som et velfortjent aktivt afbræk i løbet af eller efter arbejdsdagen.

Har du derimod hjemmearbejdsdage, så overvej at gøre dit næste møde med kollegerne til et telefonmøde. Tag mødedeltagerne med på mobilen og se skridtene tikke ind, mens I får talt igennem.  

Skulle du risikere, at vejret er imod jer, kan du evt. udskifte walk and talken udenfor med en indendørs gåtur eller stepning på stedet.

TIP!

Overvej at give jeres walk and talk et tema. Det kan være en nem og effektiv måde at sætte snak-ken i gang. Emnet kunne f.eks. være ”hvordan får vi gået mere på kontoret?”. Kun fantasien sætter grænser.

Teambuilding aktiviteter i det grønne
– tag et skridt for naturen

Det er altid dejligt med frisk luft, og når I alligevel er udenfor, kan I jo altid overveje at gøre noget godt for naturen. Der er desværre mange skovsvin, der smider deres skrald i vejkanten i stedet for at aflevere det i skraldespanden. Under jeres næste gåtur kan I derfor have som opgave at indsamle alt det affald, I finder på jeres vej. Vi kalder det ”Tag et skridt for naturen”, og alt I skal gøre er;

  1. Medbring en affaldspose på jeres gåtur
  2. Saml affald på din vej
  3. Smid posen i skraldespanden

Det er en enkel måde at inkorporere et aktivt benspænd i jeres gåture og er samtidig en aktivitet, hvor alle kan være med uanset motionsniveau.

TIP!

Ønsker I at give jeres gåture et ekstra twist, kan I altid tilføje lidt venlig konkurrence i jeres skridttælning med vores teambuilding aktiviteter. Eksempelvis kan I konkurrere om, hvem der indsamler mest affald på deres tur. Udlod eventuel små præmier til holdene – det giver ekstra motivation i kampagneugerne.

MOTIVER DINE HOLDKAMMERATER MED PLAKATER, TILMELDINGSLISTER, GODE RÅD OG ANDET GODT

Teambuilding aktiviteter på opdagelse i naturen – Naturbingo

Man kan aldrig få for mange teambuilding øvelser i naturen, og heldigvis har vi mange bud på teambuilding aktiviteter, som giver jer frisk luft, bevæger jeres ben og lader jer skrue op for holdånden.

I naturbingo er formålet at hente seks ting i naturen omkring arbejdspladsen i hold inden for en tidsramme på 15-30 minutter. Det kan være ting såsom mos, en blomst, sand, en gren, flis og bark.

I skal bruge A3-papir til bingoplader og seks naturgenstande. Læg genstandene på bingopladen med en genstand i hvert felt og dæk pladen til, så de andre kolleger ikke kan se den. Inddel kollegerne i hold af 3-6 personer, hvor hvert får udleveret et A3-papir med seks tomme felter.

Bliv klogere på motion på arbejdspladsen

Ved start vises bingopladen med naturgenstandene på. Herefter skal holdene ud i nærområdet og finde de samme seks genstande. Der må ikke tages billeder af demo-bingopladen, da holdene skal udfylde deres plade ud fra hukommelsen. Det hold, der er først tilbage med en fuld bingoplade, får fire point. For hver genstand, som ligner genstandene fra demo-bingopladen, gives ét point.

Naturbingo er en gode måde at øge kendskabet til arbejdspladsen på og træne hukommelsesevnen imens. Derudover er det en teambuilding øvelse alle kan være med til. Hvis I ønsker at undgå, at det hele ender i løb, kan I sætte en bredere tidsramme, så holdene har mere tid til at finde naturgenstandene i.

TIP!

Mangler I nogle gode teambuilding aktiviteter at udføre indenfor, kan I lave naturbingo om til kontorbingo. Fremgangsmåden er den samme, men i stedet for naturgenstande, skal holdene finde seks genstande fra kontoret. Det kan f.eks. en hullemaskine, en gaffel fra kantinen osv.

Teambuilding aktiviteter til at få pulsen op – trappefræs med kollegerne

TIP!

Bring variation til jeres trappefræs med ekstra udfordrende elementer. Eksempelvis ved at I kun må tage trapperuten baglæns eller sidelæns. I kan også aftale, at I kun må tage trappen ved at betræde hvert andet eller tredje trin.

Ønsker I at få pulsen ekstra meget op, sætte gang i forbrændingen og få rørt bentøjet samt baller imens, så er trappefræs en af de helt oplagte teambuilding aktiviteter, der giver hurtige skridt på kontoen og sved på panden.

Alt I skal bruge er et stopur og nogle solide trapper. Trappefræs kan foregå udenfor eller indenfor, og I bestemmer selv, hvordan øvelsen arrangeres. For at holde det sociale i fokus foreslår vi, at I udfører trappefræs i stafetversion. Her opdeler I jer i hold, og ser hvilket hold, der først får alle op og ned ad trapperne.

Hvis I vil være sikre på, at øvelsen er inkluderende, så alle på kontoret kan være med uanset motionsniveau, kan I fokusere trappefræs omkring præcision. Her skal deltagerne tage trapperunden to gange.

Det gælder ikke om at være hurtigst, men i stedet om at de to runder udføres på præcis samme tid. Alle kan dermed vinde uanset træningsniveau, da de hurtige ikke nødvendigvis er de bedste.

Teambuilding aktiviteter med sightseeing i lokalområdet

Giv jeres raske gåtur og skridttælning et sjovt sightseeing-element med et lokations-lotteri. Formålet er at udvide kendskabet til lokalområdet med dine kolleger. 

Alt I skal bruge er en lotteriplade med 4-8 beskrivelser af lokationer omkring jeres arbejdsplads, hvilke skal besøges i løbet af gåturen. Det kan f.eks. være en skulptur, bygning eller andet.

TIP!

Lokations-lotteriet er en hyggelig måde at udforske lokalområdet med kollegerne. I kan dog også lave det til en konkurrence, hvor det gælder om at nå flest mulige lokationer inden for en fastlagt tid. Evt. skal dette dokumenteres med selfies foran de beskrevne lokationer.

Vær klar til næste Tæl Skridt kampagne med skridttællere og andet merchandise fra Tæl Skridt shoppen

Styrk holdånden med Tæl Skridt

Med ovenstående teambuilding aktiviteter er I godt på vej til at få rørt bentøjet, smilebåndene og ikke mindst få en masse skridt på kontoen, så I på ingen tid er oppe på de daglige 10.000 skridt.

Gennem Tæl Skridt kan du og kollegerne få kickstartet de gode vaner og have det sjovt imens I bevæger jer. Vi afholder kampagner fire gange om året. Ønsker I at gå med til næste kampagne, kan I tilmelde jeres hold lige her

Få mere inspiration, nyheder og tilbud lige i indbakken

Derfor skal I deltage i Tæl Skridt

Tæl Skridt kampagnen

Tæl Skridt er en landsdækkende kampagne, der handler om at få mere bevægelse, socialt samvær, sundere vaner og lidt venlig konkurrence ind i arbejdsdagen.

Kampagnen varer to uger hver gang, og på de to uger skal deltagerne forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Alle, der når de 10.000 skridt i 8 ud af kampagnens 14 dage, deltager i lodtrækningen om 25.000 kr. 

Tæl Skridt er for alle på arbejdspladsen

Det er bevægelse uden omklædning og en let måde at starte de sunde vaner på. Tæl Skridt-kampagnen indbyder både til konkurrencementalitet og holdånd, når kollegerne dyster med og mod hinanden på tværs af afdelinger og geografi.

Vi klarer det praktiske

I finder ikke en nemmere måde at få hele arbejdspladsen i gang med bevægelse og sunde vaner. Vi tager os af al administrationen, medarbejderne melder sig selv til her på kampagnesitet, og I får kampagnematerialer og gode kampagneværktøjer.

For mange er det en øjenåbner, hvor få skridt de går på en normal arbejdsdag. Særligt folk med stillesiddende jobs skal gøre en ekstra indsats for at nå op på 10.000 daglige skridt. Tæl Skridt-kampagnen giver indblik i, hvad der skal til for at nå de 10.000 skridt og motivation til at få
det gjort.

Tæl Skridt arrangeres af Dansk Firmaidræt i samarbejde
med IT Heroes.

VIGTIGE DATOER TIL NÆSTE TÆL SKKRIDT

INDSEND SKRIDT MED MOBILEN

 

Du kan registrere dine daglige skridt fra mobiltelefonen. For at kunne indsende dine skridt pr. SMS skal du have registeret dit mobilnummer på din profil. Det samme mobilnummer kan ikke bruges på flere deltagere. Hvis du sender skridt flere gange på samme dag, lægges tallene automatisk sammen på hjemmesiden. Skridtene bliver registreret på den dag, du sender dem. For at indsende skridt skal du sende en SMS med teksten TS efterfuldt af et mellemrum og antallet af skridt. Beskeden sendes til 1272.

Har du stadig spørgsmål, kan du se de mest stillede spørgsmål og svar her

HåndmMobil

0